For at opnå bedre rumakustik er det nødvendigt at analysere alle rum, da hvert rum har individuelle akustiske egenskaber. Derudover findes der forskellige standarder og love, som skal overholdes, og som er en god rettesnor til at afspejle, uddybe og forklare de lovmæssige krav.
Ikke kun hvert rum, men også hver enkelt genstand i det, skal tages i betragtning ved beregningen af rumakustikken. Derfor er en analyse af rummets faktiske tilstand nødvendig for at fastslå typen og mængden af akustikprodukter, der er nødvendige for at opnå den måltilstand, som er fastsat ved lov eller standard.
Hvis en arkitekt, interiørarkitekt eller virksomheden selv indhenter en akustiker til denne proces, er målingen af rumakustikken ofte meget dyr og tidskrævende, blot for at kunne tilbyde et rumakustisk koncept inklusive et prisoverslag.
F.eks.: En akustiker arbejder til dels selvstændigt eller repræsenterer producenter af akustikprodukter. Dermed giver rumakustikkonceptet kun lidt plads til forslag med andre designbevidste konkurrerende produkter.
Hvis man rådfører sig med en forhandler om et rum, har man normalt valget mellem flere producenter. I praksis tilbydes dog ofte kun et groft koncept uden en professionel beregning. Efter at de valgte produkter er blevet monteret i et rum, er en efterfølgende tilpasning ofte nødvendig, fordi den forbedrede rumakustik, som også kan opleves subjektivt, ikke er tilstrækkelig. Det medfører til gengæld yderligere omkostninger.
De ønskede og til dels beregnede tiltag, altså produktvalget, sker ofte i samarbejde med bestemte producenter. Det betyder, at det egnede udvalg ofte er begrænset. Alternativt kan man benytte professionel planlægning og analyse fra en akustiker, hvilket dog er meget tidskrævende og dyrt. I den forbindelse kan forhandleren foreslå foretrukne mærker og produkter, som eksperten skal inddrage i planlægningen. I praksis vækker det ekstra engagement af en ekspert ikke stor begejstring hos kunden, men til gengæld er der ikke behov for nogen efterfølgende tilpasning.
I de fleste tilfælde fastlægges lydanalysen kun ud fra efterklangstiden for at kunne præsentere tiltagene til rumakustikkonceptet. Den mest professionelle målemetode foregår på stedet, men i praksis sker det ret sjældent eller kun i store rum som foredragssale eller koncertsale.
Efterklangstiden (T) beskriver målet for efterklang i et rum. Mere præcist er det den tid, det tager for lydtryksniveauet at aftage med 60 decibel, efter at lydkilden i et rum er blevet slukket. Efterklangstiden er dog frekvensafhængig, da materialer som sten, træ, tæppe eller tekstiler absorberer lyd i forskellig grad. Efterklangstidens længde afhænger derfor af alle absorptionsfladerne og rummets kubikindhold.
Ved hjælp af Sabines formel kan efterklangstiden beregnes matematisk (T=0,16 x V/A). Til dette skal man blot bruge kubikindholdet og summen af alle overfladeegenskaber i m², mere præcist gennem lydabsorptionskoefficienterne alfa i oktav- eller tertsbåndet.
Hvis der er for meget efterklang i et rum, har det en negativ indvirkning på forståeligheden i det. Især i mødelokaler eller åbne kontorlandskaber er kravene til det rette akustiske miljø meget høje og har betydning for taleforståeligheden på ethvert sted i rummet.
Det står for Speech Transmission Index og bruges til at måle taleoverførselsindekset for at sikre god taleforståelighed. Ligesom et varmekort identificerer det områder i et åbent kontorlandskab, der giver høj eller lav taleforståelighed. Dette kan desuden bestemme, hvilke tiltag der bør målrettes for at understøtte de andre metoder.
Ved hjælp af STI lykkes det at foretage en detaljeret måling, der giver en løsning til at bevare taleforståeligheden. Den udsender, modtager og analyserer syntetiske talesignaler. En udfordring her er de eksterne og impulsive lyde, der opstår under STI-målingen, og som kan forvrænge resultaterne.
Ray tracing viser, hvordan lydbølger fordeler sig i et rum. Det hjælper med at planlægge rum til bestemte formål. Ikke desto mindre er ray tracing vigtigt og angiver præcist, hvor produkterne bør placeres for at bryde, styre eller fordele uønsket lyd korrekt. For eksempel bør personer i et stort seminarrum, som sidder på de bagerste rækker, kunne forstå taleren lige så godt som personer på de forreste rækker - uden ekko eller efterklang.
Denne tredimensionelle grafik viser sammenhængene mellem decibel og efterklangstid i et bredt frekvensområde.
